søndag den 21. februar 2010

Nu er tiden på Tasmanien næsten slut

Tiden på Tasmanien er ved at være slut nu.. De sidste par måneder er bare fløjet afsted, hurtigere end det er til at fatte.

Johan, Kasper og Jens er kommet her ned midt i måneden for at se Tassie. Jens og Kasper er allerede taget afsted igen. Tilbage til Sydney for at mødes med Kaspers forældre og rejse med dem indtil først i marts.

Johan er blevet her og arbejde lidt på farmen, samt se lidt mere af Tasmanien.

I månedens løb er der sket en masse på farmen. Markerne er blevet disket, pløjet og gjort klar til at blive sået. Mange er allerede blevet tilsået med frøgræs og havre. Jørgen og jeg har sammen disket og harvet meget af det op. David såede lidt af frøgræsset, hvorefter jeg overtog og gjorde det meste af det.


Det er helt utroligt at tænke på, det nu er slut med at arbejde på Cressy House efter 5 måneder. Det har været en fantastisk fed tid. Jeg kom for 5 måneder siden og kendte ingen, det hele var nyt. Nu er det som et hjem. Når der snakkes om gården betegnes det som "hjemme". Det er en fed fornemmels at have, om et sted på den anden side af jorden.

Den fornemmelse er desværre snart slut igen, da fredag d. 26/2 bliver sidste arbejdsdag. Det betyder også den længste sommer/efterårsferie nogensinde starter. Næsten 2 måneder uden at skulle arbejde eller være i skole.
Den sidste weekend skal gå med at få alle ting gjort klar til afrejse. Lørdag aften skal vi de 250 km nordvest op til Linda. Hvor hendes familie holder afskedsfest for hende. Så det bliver også den sidste dag alle os trainee mødes, inden den næste chance for at mødes bliver hjemme i Europa.
Søndag holder vi afsked for mig, hvor vi skal ind og spise på den lokale pub.

Der er bestilt plads på båden over til fastlandet til d. 1 marts om morgenen. Hvor Johan og jeg så skal mødes med Jens og Kasper igen. Inden vi kører over mod østkysten og det fede liv. Vi har alle en god ide til hvad der skal ske. En ting der er helt sikkert er, at vi kommer til at bruge meget tid ved og omkring kysten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar