Glædelig jul til alle

Julen kommer nærmere og nærmere. Det er bare ikke til at fatte. Vi går rundt her i over 30 graders varme og så høre vi fra jer der hjemme "Danmark er ramt af kræftigt snevejr, alt udnødvendig udkørsel frarådes". Her snakker de mere om brandfare, firebreaks og andre ting om tørken og brande. Vi står op kl. 5 om morgenen når de lover varme, for ikke at blive totalt brændt af, ved arbejde midt på dagen.

Det er tydeligt at se i de sidste par uger, hvordan det hele er blevet mere og mere tørt. Stille og roligt begynder det hele og blive brunt. Det er kun steder hvor vi har vandingsmaskiner kørende det stadig er grønt.
Markerne med ærter er nu i fuld blomst. De blev sået sidst i oktober til først i november og er allerede klar til høst omkring den første uge i januar. De første ærter kan vi måske allerede plukke til jul, ellers er der i hvert fald masser til nytår.

Valmue mark i fuld blomst. Markerne med valmuer er meget forskellige, nogle er første lige kommet op ad jorden, andre er lige ved at skal til at blomstre, andre er i fuldt blomst og nogle er allerede færdige med at blomstre og klar til høst midt i januar.

To gode dage hvor David var på mejetærskeren og jeg på presseren. Det betød det første frøgræs nu er høstet og høet presset. Det næste står allerede for tur mellem jul og nytår. Den første opstart af høst gik nemt, det blev kun til to små skader. En smadret frontrude på mejetærskeren og ca. 3 liter olie spild. Derudover var det et godt udbytte der var på græsset og der var masser af høballer. Så der er fodre til hele vinteren til dyrene.

Allerede den 28 december skal der såes bønner. Så juledagene kommer til at gå med klargøring af såbedet, så det bliver 100 % godt.

Vi har allerede holdt vores danske lille jul, hvor vi fik kalkun og rissengrød til dessert. Spisningen blev holdt den 23 om aftenen. Meningen var vi skulle være klar til spisning tidligt, men med tørke og masser af varme, var vi ikke færdige med at flytte vandingsmaskiner før efter kl. 20. Under maden gik alt strøm, så kunne der startes forfra med at tænde alle punperne igen.
Den rigtige jul bliver holdt her den 25. Hvor vi bliver 18 til spisning, vi starter op med morgenmad og gaver. Derefter vil der blive en stor middag og senere tennis konkurance. I løbet af dagen vil der selvfølgelig også blive forskellige skift af vandingsmaskiner.

Så er det sommer

Det føles helt forkert at gå rundt i shorts og t-shirts. Snakke om vi snart skal høste og så er vi også i december månede. Radioen spiller julemusik om sne og hvid jul, men den skal vi kigge længe efter her.
Gå rundt inde i byen for at købe julegaver og så er det meste af det de har fremme shorts og andet sommertøj. Det hænger ikke helt sammen.

Jeg har været så heldig at få tilsendt, opskrifter på danske julekager af mine bedsteforældre. Så Margit og jeg har været igang med at få lidt danske julekager ind i billedet.

Min mormor og morfar har også været så søde at sende en skrabejulekalender samt lidt nisser her ned, så jeg kan tælle ned til jul og have lidt danske nisser på værelset. Rigtigt lækkert.

De fleste Australier har normalt et juletræ af plastic, men sådan er det ikke her i familien. Her kører de ud om aftenen og finder et i nabolaget, det er altid om aftenen så ingen opdager de "stjæler" det. Det er ret sjovt at være med til, først det med at finde et og derefter kunne fælde det uden nogen opdager vi er der.

Det blev til tre træer, et stort til Nicki og David som skal bruges til jul den 25. Et lille til Margit og Henry og så et andet stort til haven.

Weekend på Nord/Vest Tasmanien 28-29 november

Det blev igen weekend og der skulle ske noget nyt sammen med de andre trainees. Denne gang var Kenney ikke med, men i stedet en anden dansker.
Vi havde besluttet at vi skulle op i området omkring hvor de to fra Sweitz bor.
Aftalen var vi skulle mødes i Standli lørdag formiddag, som ligger oppe på den nordvestlige del af Tasmanien ca. 3 timers kørsel fra hvor jeg bor.
Den anden dansker (Tommy) og jeg havde aftalt at køre sammen der op, så vi kunne få os noget "dansker snak".

På turen mod Standli så det meget sort ud for en weekend med udendørs oplevelser, det regnede og regnede og regnede indtil vi ca. var 15 min kørsel fra Standli. Hvor vejret skiftede totalt og blev varmt og solrigt. Vejret på Tasmanien er meget specielt, du kan have en skyfri himmel og det er varmt og dejligt. Med et splitsekund kan det ændres og være pis regnvejr.

Vi mødtes med de andre helt ude ved kysten, ved en stor "klippe/bjerg" The Nut. Hvor vi brugte det meste af formiddagen på at vandre op og rundt.

Linda, Georg, Tommy og jeg på The Nut.

Efter turen rundt i Standli og på The Nut, kørte vi ud i regnskoven. Vores første stop var ved et kæmpe stort gammelt træ på over 400 år. Det er 62 meter højt og 16 meter i omkres, så man føler sig virkelig lille ved siden af sådan et. På den videre tur kom vi forbi et vandfald. Her om sommeren er der ikke meget vand der løber ned der, eftersom det ikke regner så meget og det er varmt og vandet fordamper. For få uger siden, var det så tørt at der intet vand kom, men efter lidt regn i sidste uge var der igen gang i vandfaldet.
Til sidst på dagen købte vi ind til en stor Barbeque og kørte mod Georgs familie. Hvor vi alle skulle sove. Vi havde aftalt med familien, at vi stod for maden fordi de var så gæstfri og sagde vi måtte overnatte der. Vi fik lavet noget kanon mad og aftenen gik med snak og masser af drinks.

Søndag sidst på formiddagen da vi alle var friske og vågne, vendte vi igen ud i regnskoven. Vi havde fået at vide fra familien der var en vildt fed rutchebane vi bare skulle prøve.

Da vi kom frem mødte vi et kæmpe område, fyldt med Mountain bike baner, rutchebane og andre fede ting.

Vi fik prøvet rutchbanen, lige som små børn er vilde med at rutche, var dette vildt fedt. Vi bliver puttet ind i en slags sovepose, bliver sendt afsted og kommer op på 40 km/t ned gennem sving og kurver. Mega fed oplevelse.

Vi forlod Nordvest Tassie midt på eftermiddagen og vi havde ikke kørt længe inden det igen begyndte at regne. Som det eneste sted på hele Tasmanien det ikke havde regnet hele weekenden, var på Nordvest så vi kan godt sige vi har været heldige.

Så blev der lavet ensilage i uge 48

De første 3 dage i uge 48 gik med at lave ensilage. Jeg kørte og skårlagde mandag og tirsdag, rundt på arealer hvor græsset var blevet for langt, og var ved at smide frø. Meget af det var kun skidt græs, men det var for at undgå at frøene ville flyve rundt og spirre i andre marker. Der var også flere af stederne der blev skårlagt som en brandsikring. Så hvis der udbryder en brand, er der lavet nogle bælter hvor ilden ikke løber så stærkt, så der er en chance for at stoppe den.
Der blev i alt skårlagt lidt under 100 ha, hvor vi onsdag pressede ca. 20 ha og fik det wrappet. Noget af det der ikke er presset vil blive lavet til hø, og andet vil blive liggende på markerne.

Arbejde med får

Så snart vejret er til det er vi igang med arbejde med fårene. Det vil sige når jorden ikke er våd eller fugtig og det ikke er alt for varmt.
I de sidste par uger, har vi brugt en del dage på at "tippe" får. Det vil sige de bliver tippet om med benene i vejret og får klippet klove. De bliver tjekket igennem om de har forskellige fodsvampe og andre ting der kan skade deres klove og ben. Hvis de har meget lort i ulden omkring enden bliver de klippet, så fluer og andre dyr ikke lægger æg i det.

Maskinen hvor fårene kommer ind, og vi kan tippe dem rundt.
Så de for benene op i vejret og er nemmere at komme til,

end hvis vi tipper dem rundt på jorden med håndkraft.

Lige startet på dagen med tipning.
Stadig 370 får igen.
Det bliver en laaang og varm dag.

Rusti, Bess og jeg ude som dyrlæger og lægge "gips" på et brækket ben.

Tur til Hobart med andre Trainee 14-16 November

Så gik turen til Hobart sammen med 3 andre Trainee. Vi var to danskere og to fra Sweitz afsted.

Fredag aften kom Georg og Linda (Sweitz) her og sov, så vi var klar til at kører afsted tidligt lørdag morgen.

Vi startede op i Hobart med at tage til byens store berømte markede, men fandt hurtigt ud af der foregik noget andet mere spændende på havnen lige ved siden af. Årets store Beerfest var startet, hundredvis af forskellige øl fra hele verden kunne smages. Inden vi ville gå der ind, var vi alle enige om vi skulle have fundet et backpacker hotel. Så vi var sikker på vi havde et sted at sove når vi kom ud.

Nu var det så vi løb ind i et stort problem, stort set samptlige hoteller i hele byen var booked pga. beerfesten. Det lykkedes dog efter flere timers søgen, ved at gå ind på forskellige hoteller at spørge om plads og ved hjælp fra byens information, at finde et sted.

Så stod den ellers på Beerfest fra midt på eftermiddagen, til vi først på aftenen blev temmeligt "trætte".

Jeg fik min største øl i mit liv.

På billedet Kenney, Linda og jeg ude ved floden.

Da vi vågnede op dagen efter Beerfesten, kørte vi 2 timer længere mod syd ind i regnskoven til en stor Air Walk. Stedet ude i skoven er meget specielt, to store floder mødes og løber sammen til en. Der er for turisters skyld lavet en air walk, så man kan gå rundt over trætoppende ca. en km langs med floden. En kanon flot udsigt. Der er også en masse stier rundt langs med floderne, hvor der er lavet hængebroer over så man kan komme rundt over alt.
Da vi kørte fra Hobart var det dejligt solskin og blå himmel, men så snart vi nåede skoven og bjerge, ændrede vejret sig og det regnede. Så vi kan sige det er helt rigtigt at kalde skoven for en regnskov.

Enden af Air Walken ud over floden, man kan se hvor de to floder mødes i baggrunden.

Mandag gik turen op til Cadbury chokolade fabrik. En rigtig spændende ting at komme ind og se. Så kan man rigtigt forestille sig hvordan chokoladen rigtigt bliver produceret. På fabrikken havde de en shop, hvor de solgte alt det chokolade der var en lille fejl på, måske embaladen var forkert, eller der var brækket et hjørne af chokoladen. Georg og jeg fandt denne ting meget inspirerende og brugte derfor alt for mange penge, på nedsat chokolade. Men det smager bare godt :D

Ansons Bay - Familiens sommerhus 9-10 november

To dage efter vi blev færdige med såningen af de sidste ærter. Blev det hurtigt besluttet at vi skulle en tur til Ansons Bay, hvor familiens sommerhus ligger. Sommerhuset ligger ca. 2 ½ times kørsel fra farmen, ude på den nordøstlige spids af Tasmanien.

Området ligger med ca. 20 minutters kørsel til nærmeste by og asfaldteret vej.

Sommerhuset ligger helt fantastisk kun 20 meter fra vandet, med en kanon udsigt.

(Så er det sommerhus solgt)??

Udsig fra fyret 10 min kørsel fra sommerhuset.


Henry, David og Margit.

En af grundene til, at det blev besluttet vi skulle i sommerhus i to dage midt i ugen. Var bl.a. fordi crayfish sæsonen nettop var gået ind 2 dage før. Det er en stor ting på Tasmanien, en masse fiskere lever af at fange dem, de måneder af året der er fiskesæson på dem.

Vi sejlede afsted med deres båd og ca. 15 minutters sejlads mod nord indtil vi kom til en lille ø. På øen blev Margit sat af og vi andre tre sejlede igen ud, for at have et dyk.

På vej ud til stedet hvor vi ville dykke, så vi et kæmpe plask i vandet. Vi troede i starten det var delfiner der svømmede rundt, men da vi kom tættere på konstaterede vi at det var en stor hval.

Vi sejlede afsted sammen med den, med kun en afstand på 30 meter mellem os, indtil vi måtte vende om for at komme tilbage til hvor vi skulle dykke.

Dykket gik ud på at vi skulle fange nogle hummerer. Det gøres ved at dykke ned til bunden og kigge i hulrum ved klipper og store sten, hvor de mest befinder sig. Hvis man ser nogen er det så hurtigt frem med hånden og fange dem.

Efter 45 min dyk på ca. 10 meter, i et kanon flot hav med masser af fisk og planter. Begyndte vi at løbe tør for luft og måtte derfor stoppe.

Da vi alle var oppe i båden igen, var det Henry der stod med sejren som den eneste der havde fanget en hummer. Aftensmaden var reddet :D

Inden vi sejlede tilbage fra øen, var vi alle tre en hurtig tur i vandet for at snorkle og skyde fisk.

Henrys fangst.

Bryllup 31 oktober Kate and Simon

Den 31 oktober stod den på bryllup.
Brylluppet blev holdt på en strand om formiddagen, et lidt specielt bryllup i forhold til normalt. Vigelsen foregik om formiddagen og så var der fest om eftermiddagen. Det var en utrolig fed ting at deltage i, så man for en fornemmelse af hvordan sådan noget foregår her i forhold til der hjemme.
Dagen hvor brylluppet blev holdt var den første egentlige dag, hvor det rigtigt var vamt og godt vejr.

David, Nicki og deres datter Kate i midten.

Margit bagved.

Kate og Simon.

Pyntning af bilen.

Familien Danmark

Henry, Margit og jeg. Sammen med Tanis (hesten), Alfred (hunden der sidder ved Henry), Bess (den sorte hund foran Henry) Blue (Hunden ved Margit og Margits lam.

Margit, Henry og jeg. Sammen med Tanis (Hesten), Rusty (Hunden til venstre) Alfred (Hunden i midten) Blue (Hunden længst til højre) og Margits lam.

Jagt 20 Oktober

Det er en lidt anden måde man går på jagt på i Australien i forhold til Danmark.

Her foregår det ved at stå på ladet af en ute med en lommelygte om aftenen og kører rundt og skyde de dyr man ser.

Det er en utrolig fed måde at prøve at komme på jagt på, men alligevel specielt.
Når du kører rundt i mørke og skyder efter hare, kanier, possums og andre dyr du ser.

Billedet er fra dagen efter jagten, som varede mellem kl 22.30-23.15 så der er masser af liv her.

Det blev til to possums, en hare og en kanin.

Polterabend 17-18 oktober

Henrys søster skal giftes med sin kæreste Simon efter 9 års kæreste forhold.
Derfor skulle vi holde en polterabend for ham, hans store interresse er fiskeri. Så derfor havde vi arrangeret en eftermiddag med fiskeri i bjergene. Som primært skulle stå på hygge, fest og sjov. Det blev desværre ikke til nogle fisk men i stedet en masse øl, med en fest på en nærliggende pub med efterfølgende overnatning.

Den efterfølgende dag tog vi ud at spille golf, som afslutningen på en hyggelig weekend.

På billedet er det udsigten ud over søen og bjergene.

Det andet er Henry, David og en af Simons venner.