fredag den 12. marts 2010

Rejsen op ad østkysten

De første 14 dage af rundt rejsen er nu allerede overstået. Det er blevet til tæt på 3000 km kørsel indtil videre.

Fra vi startede ud på Tasmanien Johan og jeg d. 1 marts. Kørte vi op til Jens og Kasper i Yarawonga. Vi fik pakket bilen totalt op. Vi måtte til sidst stå og sortere nogle ting fra, så vi havde palds nok i bilen.
Vi havde hjemme fra Danmark fået nogle forskellige adresser og numre til forskelige landmænd her nede. Så inden vi kørte afsted ringede vi op til en af dem. Han inviterede os med det samme ud til ham og hans familie. Noget vi straks var friske på, da det kun lå en times kørsel væk. Da vi kom der ud i starten troede vi det havde noget med kvæg at gøre. Det havde det bestemt ikke, da han var bestyre på en grissefarm med 25000 søer. Vi kom ud at se staldene ude fra, deres slagteri hvor de årligt kan slagte op til 1 mio. grise. Det hele var spæret af med hegn og store porte, så det ikke er muligt for andre at komme ind i området.

Efter turen rundt på farmen, skulle vi med hjem til familien og spise. Hans kone havde fødselsdag, så det var jo kun så hyggeligt hvis vi også ville komme.
Vi sov der den første nat, så det billige backpacker liv er startet.

Turen gik videre de 1000 km op til Moree, hvor vi så en bommuldsfarm. Inden vi kørte videre det sidste stykke ud til østkysten og fandt en campingplads i Surfers Paradise. Nu var det også overstået med solskin fra en skyfri himmel, så langt vejrudsigten kunne se ud i tiden var det regnbyger hver eneste dag. Det gjorde ikke det store for os, luften var stadig varm med en temp. på over de 25 grader hele tiden. Selv om natten er det så varmt vi bare sover uden sovepose eller noget. Luftfugtigheden har også ændret sig meget, til nu at være meget fugtigt og klamt hele tiden.

Vi mødtes med Linda og hendes veninde som hun rejser rundt sammen med. Vi brugte derfor den efterfølgende dag på, at tage rundt inde i byen sammen med dem. Samme aften kom der to Johan har gået på landbrugsskole med, som vi andre også kender.
Vi tog alle ind og spiste på Hard Rock cafe og videre i byen.

Da vi vågede op dagen efter kørte vi ud i et stort udendørs vandland. Fyldt op med kæmpe vandrutchebaner og alle mulige fede ting. Det var mega sjovt der ude, man følte os helt som børn igen.

Vi sagde farvel til Linda og hendes veninde og kørte nord på til Harvey Bay. Vi fik bestilt en guidet tur ud på Fraser Island og var afsted i to dage. Det var også de første dage vi har været afsted, hvor det har været solskin hele dagen uden vi har fået noget regn.
Efter Fraser Island kørte vi igen tilbage mod Brisbane, for at være der i weekenden så vi kunne komme i byen.

På turen ned mod Brisbane var vi inde at se Steve Irwins zoo, med alle krokedillerne og de andre australske dyr. Vi så et stort show, hvor mange af de dyr som er i parken var med i. Rigtigt flot at se.
Da vi nåede Brisbane var vi alle opsat på vi skulle ind til byen og klippes. Så vi stillede 6 mand op inde ved en frisør, for at hører om hun kunne klippe os. Det var ikke noget problem, men vi skulle dog vente lidt for så ville der lige komme to frisøre mere og hjælpe. I løbet af en time sad vi 6 mand klippet, med stort set samme frisyre.
Nu var vi klar til at komme i byen alle mand. Det kom vi skam også og var først hjemme igen lige før det begyndte at blive lyst.
Søndag kører Christian og Valdemar videre syd på. Vi kører nord på igen, så nu er vi igen kun fire efter at have være 6 i lidt over en uge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar