Ansons Bay

David startede mandag d. 11/1 op med høst, af de sidste 22 ha frøgræs. Nu var mejetærskeren lavet og klar til arbejdet igen. Det blev til tre høstdage, inden de 22 ha var overstået. Under den ene af dagene, var der pludselig en mindre tornado der løb tværs hen over marken. Dette skabte lidt problemer, da det høste og endnu ikke høstede græs blev spredt ud til alle sidder. Så det var hverken nemt med mejetærskeren eller presseren.
Det blev til et ordentligt læs baller på marken, 547 på de blot 22 ha frøgræs.


Om onsdagen kom maskinsstationen for at høste de første 17 ha valmuer. Marken lå på et gennemsnit på lige under 3 tons pr. ha. Dette kan betyde prisen vil ligge mellem 6000-8000 doller pr. ha. Vi ved dog endnu ikke prisen, da det afhænger af hvor meget medicin stof der er i.

Den samme dag om middagen, kom de for at høste de sidste 23 ha med ærter. Så nu var det slut med, at kunne gå rundt ude i markerne og spise friske og gode ærter.

Efter David afsluttede høsten og presningen var overstået, var det planlagt med en mindre ferie. Ferien gik til Ansons Bay, op til sommerhuset. Nicki, David og jeg kørte fra farmen torsdag eftermiddag og lod Henry + resten af familien blive hjemme en dag mere. Om fredagen skulle de nemlig igen komme og høste flere valmuer, denne gang omkring 22 ha.
Så der kan ikke siges andet end at uge 3 i 2010, var en uge der kom masser af penge i kassen.

David og jeg havde planlagt, fredagen skulle gå med en fisketur. Vejret var helt perfekt, der var ingen vind om morgenen og det var overskyet, så vi ikke blev bagt helt af ude på havet. Vi riggede den lille båd til og kom afsted.
Vi havde ikke sejlet længe inden vi opdagede, der foregik noget underligt omkring os. Alle mindre fisk svømmede rundt i stimer og nærmest sprang op ad vandet. I starten var vi helt vild galde over at se alle fiskene og regnede straks med vi kunne fange en masse. Men måtte efterfølgende indse, det bare var en drøm. De blev nemlig jagtet af noget, som vi ikke helt kunne forstå hvad kunne være. Vi valgte at sejle længere væk, for at finde et andet godt fiske sted. Mens vi sejlede afsted kunne vi pludselig se, en masse rygfinder komme op ad vandoverfladen.
Det var en kæmpe flok af, (forkert gættet, det var ikke hajer). delfiner som var godt igang med at lege rundt med deres mad.
David sagde straks jeg skulle skynde mig, at springe i vandet og dykke rundt med dem. Det var ikke helt noget jeg var så glad for i starten, men heldigvis lod jeg mig overtale.
Det var en vild fed fornemmelse, at svømme rundt der sammen med dem. De svømmede rundt om mig, de stoppede og kiggede, lavede loop og alt muligt. Da jeg kom op ad vandet og i båden igen, var jeg utroligt glad for David fik mig overtalt. Det var en kæmpe oplevelse, man ikke lige kan få hver dag. Han sagde også det ikke var normalt, de ville svømme rundt med mig så længe, men de måtte jo være glade og mætte siden de ikke forsvandt med det samme.

Resten af dagen gik med fiskeri, vi fik fandet 8 fisk så der skulle være nok til aftensmaden. Vi fik også fandet et par mindre gummihajer. Efter fangsten af hajerne, havde jeg ikke så meget lyst til lige at springe i vandet igen. Jeg havde den ide om, at hvis der var små hajer, måtte der jo også være store.
Sidst på dagen vendte David lige ned for et dyk, efter et par crayfish. Han fik fanget 3, men den ene var desværre for lille til at tage med. Det er sådan i Australien hvis du bliver taget med, en fisk eller andet dyr fra havet. Der ikke må fanges eller er under størrelse, så bliver din båd inddraget. Så må man alligevel sige båden er mere værd, end en fisk. Lørdag var Henry, Margit, Jørgen og Margits forældre også kommet op til sommerhuset. På grund af blæsevejr, blev vi på land. Vi valgt så at tage ud på stranden, hvor vi var ude at boddysurfe i bølgerne.
Jørgen og jeg fik samtidigt øvet os mere i vores surfe tallenter. Det gik helt kanon for mig, jeg havde fundet fidusen i det og kunne nu sejle en vej. Dette resulterede i, jeg havnede på den anden side af bugten (Ansons Bay). Hvor det eneste problem jeg havde, var at komme hjem igen. Jeg var dog så heldig, at Henry kunne komme over med båden og hente mig tilbage.

Om aftenen havde Henry fået en god ide, med vi skulle ud at skyde fladfisk. Den hoppede jeg selvfølgelig med på, jeg skulle da også se hvordan det er at skyde fladfisk om natten. Vi blev udstyret med hver en våddragt, spirguns og en stor lampe. Som vi kunne tage ned i vandet, så vi kunne se hvad der var på bunden.
Vi sejlede afsted omkring kl. 22 til den modsatte ende af bygten. Efter en lille halv times tid, begyndte det at blæse. Vinden blev kraftig, så det var ikke til at se hvad der skete i vandet. Vi blev enige om vi hellere måtte tage hjemad. Det lidt triste var vi kun havde fået to små fladfisk, så der var ikke meget at vise frem.
Jeg kom i båden igen og skulle starte op, mens Henry skuppede os ud på dybt vand. Så opstod det største problem den aften, batteriet var fladt. Vi havde ikke lagt mærke til, lyset i vores lampe var blevet svagere og svagere. Vi sad begge i båden og vinden var kraftig, så vi drev stærkt afsted. Der var ingen reaktion på motoren. Det eneste vi kunne se var lyset på sommerhuset, som vi kom længere og længere væk fra. Vinden var den forkerte vej.
Efter noget tid kom vi ind hvor vi kunne nå bunden igen. Vi hoppede begge i vandet, der var ingen vej tilbage. Vi måtte begynde at gå de ca. 3-4 km i buller mørke. Henry havde en lille pandelampe, så han gik i front og jeg bagved. Mens vi gik afsted der kunne vi hurtigt blive enige om, vi skulle have været gået i seng som alle de andre gjorde.
Vi kom endelig tilbage til sommerhuset efter ca. 3 timers gang og svømning de steder hvor vi ikke kunne bunde.
Aldrig har de grint så meget af os før. Vi fik to skide små fisk på en halv times fisken og en gåtur til kl. 2 om natten. Aldrig mere om jeg skal skyde fladfisk om natten.

Søndag var en dag med kanon vejr. Vi fik gjort begge både klar og vendte ud for en fiske tur. Det var helt fantastisk. Igen så vi delfiner der svømmede rundt og legede, vi så sæler der var på jagt efter fisk og en masse andet liv i havet.
Vi sejlede ud til George Rocks, hvor jeg har været et par gange før. Det er utroligt lækkert der ude, meget anderledes end det er alle andre steder.
Henry og David tog ud for et dyk, mens vi andre gik rundt på øen og brugte lidt tid på at fiske.
Ved sejlturen hjem var vinden blevet meget kraftigere, så vi blev mega våde ved at stå i båden.
På turen tilbage så vi noget helt usædvanligt, noget jeg aldrig ville tror jeg skulle se. Der var en kæmpe tornado/tyfon eller hvad det hedder når det er ude over vand. Den var kun ca. 10-15 km syd for os. Vi kunne tydeligt se hvordan vandet fløj op omkring den og hvordan den snoede sig afsted. Efter ca. 10 min forsvandt den i sig selv igen, noget vi var meget glade for, da det lignede den var på vej nord på mod os.
Dagen efter stod der en masse i avisen omkring den, det er helt specielt at kunne se den her omkring Tasmanien. Så det var en stor ting her på øen.

Jul og Nytår er nu overstået

December månede er fløjet afsted.

Der er i løbet af hele måneden sket en hal masse forskellige ting.

Det blev til nogle ture med de andre Trainee før jul.

Hvor vi var ude at se drypstens huler, som ligger inde i en stor bjergkæde, tæt på farmen her.

Vi var inde ved den lokale pool/bade sted (The George), inde midt i Launceston by. Utroligt mange byboer mødes med venner der, da det er et utroligt lækkert sted.

Få dage før jul gik turen over til østkysten. Hvor vi var ovre i en af Henrys venners sommerhus. Den første aften gik med barberque og en større fest. Meunen stod på hjemme slagtede kalvekød med tilbehør. Henry var også ude at snorkle inden aftensmaden, hvor han fik fat i nogle blåmuslinger og snegle. Så jeg har fået en masse oplevelser med mad, jeg aldrig ellers ville komme til at spise.

Dagen efter var vi ude at stå på vandski, surfeboards, i gummiring og mange andre ting.

For første gang i mit liv, var den 24 december ikke som den plejer. Morgenen startede med flytning af en vandingsmaskine i ærterne. Hvorefter resten af dagen indtil kl. 18 gik med at tippe lam og klippe deres klove. Hvorefter vi alle fandt hver vores vandingsmaskine at flytte. Jeg tror det bliver den eneste gang i mit liv, jeg kommer til at arbejde juleaften som en ganske normal arbejdsdag.

Den 24 om aftenen kom Henrys søster og hendes mand, for at blive julen over.

Nicki og David holdt en stor barberque for Margit, Henry, Kate, Simon, Margits bror Jørgen (han kom her midt i december) og jeg. Senere på aftenen kom Jaffa og Carol som er naboerne, for at bytte julegaver.

Hele aftenen sad vi udendørs i shorts og t-shrits, en lidt ny ting at prøve juleaften.

Juhu så det jul og den 25.

Margit, Jørgen og jeg stod tidligt op, for at kunne ringe hjem til Danmark og ønske glædelig jul. Det passede perfekt for os at kunne ringe om morgenen da vi er 10 timer foran Danmark.

Vi spiste alle morgenmad sammen ovre ved Nicki og David, hvor de havde lavet en 10 kg stor skinke, som vi skulle have på toastbrød.

Straks efter morgenmaden blev den gamle gramofonplade afspiller fundet frem og julemusiken startet. (I'm dreaming of a white christmas). Det var noget vi kunne drømme længe om, da det var skyfri himmel og omkring 28 grader.

Da musikken kom på "sprang" vi til gaverne. Her er der ikke noget med dansen om juletræ eller noget. Nej her er det bare at gå til den. David delte hurtigt gaverne ud og alt blev åbnet.

Efter gaveåbningen blev det til tennis i haven, til omkring middag hvor resten af gæsterne kom.

Middagen stod på skinke, and, flæskesteg, kalkun, muslinger, laks, brunkartofler og en masse tilbehør. Til dessert fik vi hjemmelavet is, mange forskellige kager, og lagkager.

Sidst på eftermiddagen var vi mange der tog udfordringen fra Henry op og gik over at spille golf.

Den 26 kørte Margit, Jørgen og jeg på tur ud til Liffy Falls. Henry var til krikket sammen med hans gamle skole venner, så vi skulle have dagen til at gå med noget andet.

Liffy Falls er et af utroligt mange vandfald her på Tasmanien.

Den 27 ringede Dennis (en anden dansk Trainee) om vi var klar på at tage med op på Ben Lomand. Jørgen og jeg var helt sikkert friske på idén og fik fat i Kenney som også gerne ville med der op. Ben Lomand er et af de højeste bjerge på Tasmanien. På toppen af bjerget er der et skisports sted. Det er det eneste sted i Tasmanien, hvor der om vinteren kommer sne nok til at kunne stå på ski. Når sneen er der, er det kun i få uger der er mulighed for at bruge de pister som er der.

Da vi var der oppe lignede det langt fra et skiområde. Alle lifterne og skibyen lå helt øde hen, og der var ingen mennesker omkring.

Davids far byggede som ung sammen med en kammerat, en hytte oppe i skisports området. I bunden af området, hvor man kan stå på ski, er der en lille by. Men der ligger kun 4 hytter oppe på toppen, og det er en af disse hytter der er familiens. I dag er hytterne fredet, som en del af den Tasmanske historie. Familien her betaler et beløb for stadig at kunne kalde den deres, fordi de ligger inde i en national park. Så snart de stopper med det, og ikke længere vedligeholder hytten eller vil have den. Går den over til at blive statens.

Vi fik nøglen til hytten og så var det så bare at gå op på bjerget og finde den.

Vi fik den 28 sået 10 ha med bønner. Det er maskinstation der kommer rundt til de forskellige landmænd og sår deres bønner. Det hele er lavet sådan at de bliver sået i en bestemt rækkefølge, så når de skal høstes. Bliver de alle ikke modne samme dag, men i løbet af en periode, så maskinen der skal høste dem, kan få dem 100 % friske.

Margit og Henry fik den 29 besøg af to danske venner som skulle blive en uge. Den ene var en veninde Margit mødte da hun var Trainee på New Zealand, den anden var hendes lille søster.

Den 30 gik høsten igen igang. Denne gang med 12 ha frøgræs oppe på den anden gård, som ligger 10 min væk. David startede op med mejetærskeren omkring kl. 16 og jeg kom efter med presseren omkring kl. 18. David høstede til ud midt på aftenen, hvorefter jeg fortsatte et par timer, så alt det der var høstet også var presset.

Nytårs morgen efter flytning af et par vandingsmaskiner og skårlægning af frøgræs. Gik turen mod Hobart, ned til Kate and Simon.
Det var en utrolig varm dag, omkring en 35-38 grader. Det var nærmest ulideligt, da det samtidig var overskyet og ingen vind. Så ved ankomst til Hobart, var alle enige om vi skulle direkte til stranden og køles ned.

Da vi nåede aften tog vi alle ind til havnen i Hobart, hvor alle de både der havde sejlet Sydney to Hobart cup lå. På havnen mødtes vi med den anden Trainee Dennis. Vi gik rundt på havnen og så alle de store både, hvorefter vi tog til Taste off Tasmania. Som er en festival med en masse mad og drikkelse der kan smages.

Midt på aftenen kom der pludselig en kæmpe "funder storm", med masser af vind, torden og regn. Der kom på 5 min omkring 15 mm og vi kunne se hvordan lyn slog ned i store bygninger uden for. Kort tid efter var det hele igen tørt og fint pga. varmen. Kl. 00.00 var der et stort fyrværkeri ud over havnen, som varede i op til 15 min.

Dagen efter tog vi alle, samt Dennis op til sommerhuset oppe på nordøst kysten. Da vi kom frem var Dennis og jeg klar på der skulle ske lidt. Vi fik fundet hvert et surfeboard frem, og var klar på at lære og vindsurfe. Efter et par times prøven, hvor vi var sikker på vi var blevet verdens mestre. (eller not) Gav vi faktisk op.

De to efterfølgende dage gik med ture rundt omkring oppe ved summerhuset, inden vi igen vendte hjem til farmen. For at starte arbejde igen d. 4/1.

Henry og jeg var ude at snorkle hver dag, for at skyde fisk vi skulle have til aftensmad. Det var også der jeg fik indviet den nye spirgun, som jeg fik i julegave af Margit og Henry. Under en af snorkel turene, fik jeg mig lidt af en speciel oplevelse. Jeg opdagede pludselig der var noget stort bag mig, som fulgte efter mig. En stor stingray (pilrokke), kunne åbentbart godt lide lugten af de døde fisk jeg havde i en taske.

Da vi stod inde på lavt vand og snakkede om fangsten og oplevelserne, begyndte den at svømme ind i benet på mig. Aldrig har jeg nogen sinde, været så hurtig til at springe ud af vandet og op på en stor klippe.

Da David fortsatte på høsten af frøgræsset den 31 december, gik mejetærskeren i stykker. Så han fik maskinstation ind, for at færdig gøre det. Den 5/1 da vi skulle have høstet den næste mark, var vores mejetærsker endnu ikke klar, så vi var nød til igen at få maskinstation ind. Samme dag kom der også maskinstation for at sprøjte en af marken med valmuer, for tisler så de kunne være klar til høst.

Om aftenen rykkede der 3 store ærte høstere og flere lastbiler ind på farmen. Nu gik de igang med de første ærter. 3 maskiner høstede på lidt under 18 timer 25 ha med ærter. For os var det helt perfekt de kom om aftenen, da prisen på ærterne er højere når der er mere saft i. Henry og David var utroligt glade for udbyttet, de gik til 6,8 tons pr. ha. Det vil sige 4500 doller pr. ha. Så det kunne være kanon og dyrke det i Danmark.

Samme dag to Margit og Henrys to venner videre til New Zealand, for at rejse rundt i 3 uger. Samtidig var det samme aften Margits forældre kom her til, for at være her i 5 uger. Så det var en dag der skete lidt.

Den 6/1 stod jeg op tidligt for at starte med presning omkring kl. 5.30. Pga. den varme og tørke der er i luften om dagen, er det ikke muligt at presse nogen ordentlige baller uden der har været duk på høet om natten. Ikke engang om aftenen kunne vi presse baller, andet end de var utroligt løse. Allerede hen omkring kl. 9, var det for tørt til at presse igen. Og jeg måtte vente med resten til næste dag.

Lørdag d. 9 havde vi hørt der skulle være et stort rodeo show i nærheden. Vi var en masse der fik snakket sammen, så vi mødtes 6 danskere hos en midt på eftermiddagen. Det var en utrolig varm dag, så vi alle var enige om vi ikke skulle der ud før om aftenen. Vi startede så festen op med et par øl i et maskinhus, inden vi tog afsted.

Rodeoet startede kl. 19 og varede til omkring kl. 22. Hvorefter der var live musik og fest. Så vi havde en masse sjov, og mødte en masse Australier som synes det er kanon fedt vi er danskere og er her for at arbejdet. Så vi fik en hel bunke af invitationer til Barberques rundt omkring.