Januar

Så er Januar månede overstået og vi er allerede nået februar. Tiden flyver afsted og der er kun en månede til det er slut med, at arbejde på Tasmanien.

Måneden er gået med en hel masse forskellige ting. Ture rundt omkring og en masse arbejde.

Høsten er næsten helt overstået, der er kun en valmue mark og bønnerne tilbage.

Der er sidste vinter blevet fjernet en masse bush, så der kunne blive sat endnu en ny pivet op. Siden træerne er blevet fjernet har der ikke været sket meget med jorden. Der kom så en maskinstation med en voldsom grubber. En der ikke gik i stykker selvom den skulle rive røder, stuppe og grene op ad jorden.

Vi brugte derfor et lidt tid med at gå at samle grene op efter han havde kørt der. David, Nicki, Henry, Margit, Jørgen, Margits forældre, Henrys bror og jeg var i gang. På halvanden dag fik vi samlet en kæmpe bunke op med hænderne.

Midt på måneden fik vi klippet lam. Det var vores fede lam der skulle klippes. Alle dem der var unden 45 kilo, kom af med ulden. Det gør de for at få dem til at vokse hurtigere. Lamne bliver solgt på en vægt mellem 45-60 kilo. Når de for ulden klippet af, kan de bedre holde varmen ude. Det gør at de spiser mere og har mere energi = spiser mere.

Der blev klippet ca. 650 lam på to en halv dag. Jeg sorterede ulden og så var det to udefra der kom og klippede dem. Jeg var oppe at klippe to lam. For mig tog det ca. 10 min pr. stk. at klippe og de kan nemt gøre det på 2 min. Så der er lige lidt øvelse for mig endnu.

Vi har fået disket de høstede valmue marker. I en af dem har vi allerede fået sået havre, som skal brugs til vinter foder til fårene. Det bliver så pløjet af til foråret (dansk efterår), så der kan blive sået ærter.

På ca. 32 ha af ærterne, har vi fået presset småballer. Det blev til lidt over 3000 baller. Ballerne bliver solgt til folk ude fra. Her nede bruger de ærtehalmen til at lægge i haverne, som vi andre bruger flis. Det er en god og nem måde at lave nogle nemt tjente penge på, halmen skal rives sammen og presses. Folk kommer selv og henter dem ude i marken, så vi ikke skal bruge tid på at samle dem. De bliver solgt til 5 doller pr. stk. og det koster 1,70 doller at presse dem, så det er gode penge. I weekenden d. 23-24/1 gik turen til Cradle Mountian og vestkysten. Vi var 7 trainee der tog afsted. så det var kanon sjovt.

Fredag aften var vi 4 danskere som havde fået den gode ide, at vi skulle starte weekenden op inde i byen. Vi kom dog først hjem fra byen to timer før vi skulle kører afsted for at mødes. Så os der ikke kørte oplevede ikke meget, af den tre timers køretur til Cradle Mountians.

Cradle Mountians er et utroligt flot og kendt bjergområde inde midt på øen.

Inden man går afsted på nogen ture. Skal man vælge hvilken man går, for det er sådan vejret kan skifte lyn hurtigt, så man ikke kan gå mere. Der er også mange steder hvor det er svært at gå pga. klipper og sådan. Der kan derfor være en risiko for at komme til skade. Du skriver så i en bog hvilken tur du har planlagt at gå, hvornår du er taget afsted, hvor mange der er gået, hvornår man regner med at være tilbage igen osv. Du skal så sørge for at skrive dig ud når du er tilbage igen.

Vi valgte at gå den meget kendt og flotte tur rundt om Dove Lake og videre så højt op mod bjergtoppene rundt om søen vi kunne komme. Vi gik i ca. 4 ½ time og var totalt smadrede bagefter, det er meget hårdere at gå i bjergene end man lige tror.

Om søndagen kørte vi videre helt over på vestkysten. Til to meget kendte byer Strahan og Queenstown. Begge byer er utroligt gamle og kendt for minedrift i flere 100 år. Vi prøvede i flere forskellige miner om vi kunne komme ind og se dem. Alle stederne blev vi nærmest smidt ud igen. Vi fik hver gang et nej og fik forklaret, at de ikke kunne lade andre folk ind på områderne fordi de gravede efter guld.

Den sidste weekend i måneden tog Dennis, Jørgen og jeg igen til Hobart.

Vi var på Port Arthur som er det fængsel, de engelske fangere opholdte sig på i 1800tallet. Det var faktisk meget spændende, at se hvordan det hele startede op med de engelske fangere. Vi lærte derved en masse omkring hvordan England kom til Australin.

Hobart er omgivet af vand og bjerge, så naturen der nede omkring er utroligt flot. Langs kysten er der en masse blowholes, som vi var inde at se.

Lidt uden fra Hobart ligger et utroligt kendt bjerg, hvor du kan se ud over hele byen og en masse af de små øer der ligger der nede omkring. Der var ingen tvivl om vi selvfølgelig også måtte der op.

På turen hjem fra Hobart gjorde vi et stop ved en animal park. I parken var der masser af kænguruer, koalaer, tasmanske djævler og meget andet. Det var en utrolig god park at komme til, da vi ved indgangen fik leveret en pose med dyrefoder. Så vi kunne få lov til at fodre kænguruer, emuer og mange af de andre dyr.