Ansons Bay

David startede mandag d. 11/1 op med høst, af de sidste 22 ha frøgræs. Nu var mejetærskeren lavet og klar til arbejdet igen. Det blev til tre høstdage, inden de 22 ha var overstået. Under den ene af dagene, var der pludselig en mindre tornado der løb tværs hen over marken. Dette skabte lidt problemer, da det høste og endnu ikke høstede græs blev spredt ud til alle sidder. Så det var hverken nemt med mejetærskeren eller presseren.
Det blev til et ordentligt læs baller på marken, 547 på de blot 22 ha frøgræs.


Om onsdagen kom maskinsstationen for at høste de første 17 ha valmuer. Marken lå på et gennemsnit på lige under 3 tons pr. ha. Dette kan betyde prisen vil ligge mellem 6000-8000 doller pr. ha. Vi ved dog endnu ikke prisen, da det afhænger af hvor meget medicin stof der er i.

Den samme dag om middagen, kom de for at høste de sidste 23 ha med ærter. Så nu var det slut med, at kunne gå rundt ude i markerne og spise friske og gode ærter.

Efter David afsluttede høsten og presningen var overstået, var det planlagt med en mindre ferie. Ferien gik til Ansons Bay, op til sommerhuset. Nicki, David og jeg kørte fra farmen torsdag eftermiddag og lod Henry + resten af familien blive hjemme en dag mere. Om fredagen skulle de nemlig igen komme og høste flere valmuer, denne gang omkring 22 ha.
Så der kan ikke siges andet end at uge 3 i 2010, var en uge der kom masser af penge i kassen.

David og jeg havde planlagt, fredagen skulle gå med en fisketur. Vejret var helt perfekt, der var ingen vind om morgenen og det var overskyet, så vi ikke blev bagt helt af ude på havet. Vi riggede den lille båd til og kom afsted.
Vi havde ikke sejlet længe inden vi opdagede, der foregik noget underligt omkring os. Alle mindre fisk svømmede rundt i stimer og nærmest sprang op ad vandet. I starten var vi helt vild galde over at se alle fiskene og regnede straks med vi kunne fange en masse. Men måtte efterfølgende indse, det bare var en drøm. De blev nemlig jagtet af noget, som vi ikke helt kunne forstå hvad kunne være. Vi valgte at sejle længere væk, for at finde et andet godt fiske sted. Mens vi sejlede afsted kunne vi pludselig se, en masse rygfinder komme op ad vandoverfladen.
Det var en kæmpe flok af, (forkert gættet, det var ikke hajer). delfiner som var godt igang med at lege rundt med deres mad.
David sagde straks jeg skulle skynde mig, at springe i vandet og dykke rundt med dem. Det var ikke helt noget jeg var så glad for i starten, men heldigvis lod jeg mig overtale.
Det var en vild fed fornemmelse, at svømme rundt der sammen med dem. De svømmede rundt om mig, de stoppede og kiggede, lavede loop og alt muligt. Da jeg kom op ad vandet og i båden igen, var jeg utroligt glad for David fik mig overtalt. Det var en kæmpe oplevelse, man ikke lige kan få hver dag. Han sagde også det ikke var normalt, de ville svømme rundt med mig så længe, men de måtte jo være glade og mætte siden de ikke forsvandt med det samme.

Resten af dagen gik med fiskeri, vi fik fandet 8 fisk så der skulle være nok til aftensmaden. Vi fik også fandet et par mindre gummihajer. Efter fangsten af hajerne, havde jeg ikke så meget lyst til lige at springe i vandet igen. Jeg havde den ide om, at hvis der var små hajer, måtte der jo også være store.
Sidst på dagen vendte David lige ned for et dyk, efter et par crayfish. Han fik fanget 3, men den ene var desværre for lille til at tage med. Det er sådan i Australien hvis du bliver taget med, en fisk eller andet dyr fra havet. Der ikke må fanges eller er under størrelse, så bliver din båd inddraget. Så må man alligevel sige båden er mere værd, end en fisk. Lørdag var Henry, Margit, Jørgen og Margits forældre også kommet op til sommerhuset. På grund af blæsevejr, blev vi på land. Vi valgt så at tage ud på stranden, hvor vi var ude at boddysurfe i bølgerne.
Jørgen og jeg fik samtidigt øvet os mere i vores surfe tallenter. Det gik helt kanon for mig, jeg havde fundet fidusen i det og kunne nu sejle en vej. Dette resulterede i, jeg havnede på den anden side af bugten (Ansons Bay). Hvor det eneste problem jeg havde, var at komme hjem igen. Jeg var dog så heldig, at Henry kunne komme over med båden og hente mig tilbage.

Om aftenen havde Henry fået en god ide, med vi skulle ud at skyde fladfisk. Den hoppede jeg selvfølgelig med på, jeg skulle da også se hvordan det er at skyde fladfisk om natten. Vi blev udstyret med hver en våddragt, spirguns og en stor lampe. Som vi kunne tage ned i vandet, så vi kunne se hvad der var på bunden.
Vi sejlede afsted omkring kl. 22 til den modsatte ende af bygten. Efter en lille halv times tid, begyndte det at blæse. Vinden blev kraftig, så det var ikke til at se hvad der skete i vandet. Vi blev enige om vi hellere måtte tage hjemad. Det lidt triste var vi kun havde fået to små fladfisk, så der var ikke meget at vise frem.
Jeg kom i båden igen og skulle starte op, mens Henry skuppede os ud på dybt vand. Så opstod det største problem den aften, batteriet var fladt. Vi havde ikke lagt mærke til, lyset i vores lampe var blevet svagere og svagere. Vi sad begge i båden og vinden var kraftig, så vi drev stærkt afsted. Der var ingen reaktion på motoren. Det eneste vi kunne se var lyset på sommerhuset, som vi kom længere og længere væk fra. Vinden var den forkerte vej.
Efter noget tid kom vi ind hvor vi kunne nå bunden igen. Vi hoppede begge i vandet, der var ingen vej tilbage. Vi måtte begynde at gå de ca. 3-4 km i buller mørke. Henry havde en lille pandelampe, så han gik i front og jeg bagved. Mens vi gik afsted der kunne vi hurtigt blive enige om, vi skulle have været gået i seng som alle de andre gjorde.
Vi kom endelig tilbage til sommerhuset efter ca. 3 timers gang og svømning de steder hvor vi ikke kunne bunde.
Aldrig har de grint så meget af os før. Vi fik to skide små fisk på en halv times fisken og en gåtur til kl. 2 om natten. Aldrig mere om jeg skal skyde fladfisk om natten.

Søndag var en dag med kanon vejr. Vi fik gjort begge både klar og vendte ud for en fiske tur. Det var helt fantastisk. Igen så vi delfiner der svømmede rundt og legede, vi så sæler der var på jagt efter fisk og en masse andet liv i havet.
Vi sejlede ud til George Rocks, hvor jeg har været et par gange før. Det er utroligt lækkert der ude, meget anderledes end det er alle andre steder.
Henry og David tog ud for et dyk, mens vi andre gik rundt på øen og brugte lidt tid på at fiske.
Ved sejlturen hjem var vinden blevet meget kraftigere, så vi blev mega våde ved at stå i båden.
På turen tilbage så vi noget helt usædvanligt, noget jeg aldrig ville tror jeg skulle se. Der var en kæmpe tornado/tyfon eller hvad det hedder når det er ude over vand. Den var kun ca. 10-15 km syd for os. Vi kunne tydeligt se hvordan vandet fløj op omkring den og hvordan den snoede sig afsted. Efter ca. 10 min forsvandt den i sig selv igen, noget vi var meget glade for, da det lignede den var på vej nord på mod os.
Dagen efter stod der en masse i avisen omkring den, det er helt specielt at kunne se den her omkring Tasmanien. Så det var en stor ting her på øen.