Jul og Nytår er nu overstået

December månede er fløjet afsted.

Der er i løbet af hele måneden sket en hal masse forskellige ting.

Det blev til nogle ture med de andre Trainee før jul.

Hvor vi var ude at se drypstens huler, som ligger inde i en stor bjergkæde, tæt på farmen her.

Vi var inde ved den lokale pool/bade sted (The George), inde midt i Launceston by. Utroligt mange byboer mødes med venner der, da det er et utroligt lækkert sted.

Få dage før jul gik turen over til østkysten. Hvor vi var ovre i en af Henrys venners sommerhus. Den første aften gik med barberque og en større fest. Meunen stod på hjemme slagtede kalvekød med tilbehør. Henry var også ude at snorkle inden aftensmaden, hvor han fik fat i nogle blåmuslinger og snegle. Så jeg har fået en masse oplevelser med mad, jeg aldrig ellers ville komme til at spise.

Dagen efter var vi ude at stå på vandski, surfeboards, i gummiring og mange andre ting.

For første gang i mit liv, var den 24 december ikke som den plejer. Morgenen startede med flytning af en vandingsmaskine i ærterne. Hvorefter resten af dagen indtil kl. 18 gik med at tippe lam og klippe deres klove. Hvorefter vi alle fandt hver vores vandingsmaskine at flytte. Jeg tror det bliver den eneste gang i mit liv, jeg kommer til at arbejde juleaften som en ganske normal arbejdsdag.

Den 24 om aftenen kom Henrys søster og hendes mand, for at blive julen over.

Nicki og David holdt en stor barberque for Margit, Henry, Kate, Simon, Margits bror Jørgen (han kom her midt i december) og jeg. Senere på aftenen kom Jaffa og Carol som er naboerne, for at bytte julegaver.

Hele aftenen sad vi udendørs i shorts og t-shrits, en lidt ny ting at prøve juleaften.

Juhu så det jul og den 25.

Margit, Jørgen og jeg stod tidligt op, for at kunne ringe hjem til Danmark og ønske glædelig jul. Det passede perfekt for os at kunne ringe om morgenen da vi er 10 timer foran Danmark.

Vi spiste alle morgenmad sammen ovre ved Nicki og David, hvor de havde lavet en 10 kg stor skinke, som vi skulle have på toastbrød.

Straks efter morgenmaden blev den gamle gramofonplade afspiller fundet frem og julemusiken startet. (I'm dreaming of a white christmas). Det var noget vi kunne drømme længe om, da det var skyfri himmel og omkring 28 grader.

Da musikken kom på "sprang" vi til gaverne. Her er der ikke noget med dansen om juletræ eller noget. Nej her er det bare at gå til den. David delte hurtigt gaverne ud og alt blev åbnet.

Efter gaveåbningen blev det til tennis i haven, til omkring middag hvor resten af gæsterne kom.

Middagen stod på skinke, and, flæskesteg, kalkun, muslinger, laks, brunkartofler og en masse tilbehør. Til dessert fik vi hjemmelavet is, mange forskellige kager, og lagkager.

Sidst på eftermiddagen var vi mange der tog udfordringen fra Henry op og gik over at spille golf.

Den 26 kørte Margit, Jørgen og jeg på tur ud til Liffy Falls. Henry var til krikket sammen med hans gamle skole venner, så vi skulle have dagen til at gå med noget andet.

Liffy Falls er et af utroligt mange vandfald her på Tasmanien.

Den 27 ringede Dennis (en anden dansk Trainee) om vi var klar på at tage med op på Ben Lomand. Jørgen og jeg var helt sikkert friske på idén og fik fat i Kenney som også gerne ville med der op. Ben Lomand er et af de højeste bjerge på Tasmanien. På toppen af bjerget er der et skisports sted. Det er det eneste sted i Tasmanien, hvor der om vinteren kommer sne nok til at kunne stå på ski. Når sneen er der, er det kun i få uger der er mulighed for at bruge de pister som er der.

Da vi var der oppe lignede det langt fra et skiområde. Alle lifterne og skibyen lå helt øde hen, og der var ingen mennesker omkring.

Davids far byggede som ung sammen med en kammerat, en hytte oppe i skisports området. I bunden af området, hvor man kan stå på ski, er der en lille by. Men der ligger kun 4 hytter oppe på toppen, og det er en af disse hytter der er familiens. I dag er hytterne fredet, som en del af den Tasmanske historie. Familien her betaler et beløb for stadig at kunne kalde den deres, fordi de ligger inde i en national park. Så snart de stopper med det, og ikke længere vedligeholder hytten eller vil have den. Går den over til at blive statens.

Vi fik nøglen til hytten og så var det så bare at gå op på bjerget og finde den.

Vi fik den 28 sået 10 ha med bønner. Det er maskinstation der kommer rundt til de forskellige landmænd og sår deres bønner. Det hele er lavet sådan at de bliver sået i en bestemt rækkefølge, så når de skal høstes. Bliver de alle ikke modne samme dag, men i løbet af en periode, så maskinen der skal høste dem, kan få dem 100 % friske.

Margit og Henry fik den 29 besøg af to danske venner som skulle blive en uge. Den ene var en veninde Margit mødte da hun var Trainee på New Zealand, den anden var hendes lille søster.

Den 30 gik høsten igen igang. Denne gang med 12 ha frøgræs oppe på den anden gård, som ligger 10 min væk. David startede op med mejetærskeren omkring kl. 16 og jeg kom efter med presseren omkring kl. 18. David høstede til ud midt på aftenen, hvorefter jeg fortsatte et par timer, så alt det der var høstet også var presset.

Nytårs morgen efter flytning af et par vandingsmaskiner og skårlægning af frøgræs. Gik turen mod Hobart, ned til Kate and Simon.
Det var en utrolig varm dag, omkring en 35-38 grader. Det var nærmest ulideligt, da det samtidig var overskyet og ingen vind. Så ved ankomst til Hobart, var alle enige om vi skulle direkte til stranden og køles ned.

Da vi nåede aften tog vi alle ind til havnen i Hobart, hvor alle de både der havde sejlet Sydney to Hobart cup lå. På havnen mødtes vi med den anden Trainee Dennis. Vi gik rundt på havnen og så alle de store både, hvorefter vi tog til Taste off Tasmania. Som er en festival med en masse mad og drikkelse der kan smages.

Midt på aftenen kom der pludselig en kæmpe "funder storm", med masser af vind, torden og regn. Der kom på 5 min omkring 15 mm og vi kunne se hvordan lyn slog ned i store bygninger uden for. Kort tid efter var det hele igen tørt og fint pga. varmen. Kl. 00.00 var der et stort fyrværkeri ud over havnen, som varede i op til 15 min.

Dagen efter tog vi alle, samt Dennis op til sommerhuset oppe på nordøst kysten. Da vi kom frem var Dennis og jeg klar på der skulle ske lidt. Vi fik fundet hvert et surfeboard frem, og var klar på at lære og vindsurfe. Efter et par times prøven, hvor vi var sikker på vi var blevet verdens mestre. (eller not) Gav vi faktisk op.

De to efterfølgende dage gik med ture rundt omkring oppe ved summerhuset, inden vi igen vendte hjem til farmen. For at starte arbejde igen d. 4/1.

Henry og jeg var ude at snorkle hver dag, for at skyde fisk vi skulle have til aftensmad. Det var også der jeg fik indviet den nye spirgun, som jeg fik i julegave af Margit og Henry. Under en af snorkel turene, fik jeg mig lidt af en speciel oplevelse. Jeg opdagede pludselig der var noget stort bag mig, som fulgte efter mig. En stor stingray (pilrokke), kunne åbentbart godt lide lugten af de døde fisk jeg havde i en taske.

Da vi stod inde på lavt vand og snakkede om fangsten og oplevelserne, begyndte den at svømme ind i benet på mig. Aldrig har jeg nogen sinde, været så hurtig til at springe ud af vandet og op på en stor klippe.

Da David fortsatte på høsten af frøgræsset den 31 december, gik mejetærskeren i stykker. Så han fik maskinstation ind, for at færdig gøre det. Den 5/1 da vi skulle have høstet den næste mark, var vores mejetærsker endnu ikke klar, så vi var nød til igen at få maskinstation ind. Samme dag kom der også maskinstation for at sprøjte en af marken med valmuer, for tisler så de kunne være klar til høst.

Om aftenen rykkede der 3 store ærte høstere og flere lastbiler ind på farmen. Nu gik de igang med de første ærter. 3 maskiner høstede på lidt under 18 timer 25 ha med ærter. For os var det helt perfekt de kom om aftenen, da prisen på ærterne er højere når der er mere saft i. Henry og David var utroligt glade for udbyttet, de gik til 6,8 tons pr. ha. Det vil sige 4500 doller pr. ha. Så det kunne være kanon og dyrke det i Danmark.

Samme dag to Margit og Henrys to venner videre til New Zealand, for at rejse rundt i 3 uger. Samtidig var det samme aften Margits forældre kom her til, for at være her i 5 uger. Så det var en dag der skete lidt.

Den 6/1 stod jeg op tidligt for at starte med presning omkring kl. 5.30. Pga. den varme og tørke der er i luften om dagen, er det ikke muligt at presse nogen ordentlige baller uden der har været duk på høet om natten. Ikke engang om aftenen kunne vi presse baller, andet end de var utroligt løse. Allerede hen omkring kl. 9, var det for tørt til at presse igen. Og jeg måtte vente med resten til næste dag.

Lørdag d. 9 havde vi hørt der skulle være et stort rodeo show i nærheden. Vi var en masse der fik snakket sammen, så vi mødtes 6 danskere hos en midt på eftermiddagen. Det var en utrolig varm dag, så vi alle var enige om vi ikke skulle der ud før om aftenen. Vi startede så festen op med et par øl i et maskinhus, inden vi tog afsted.

Rodeoet startede kl. 19 og varede til omkring kl. 22. Hvorefter der var live musik og fest. Så vi havde en masse sjov, og mødte en masse Australier som synes det er kanon fedt vi er danskere og er her for at arbejdet. Så vi fik en hel bunke af invitationer til Barberques rundt omkring.