Så gik turen til Hobart sammen med 3 andre Trainee. Vi var to danskere og to fra Sweitz afsted.
Fredag aften kom Georg og Linda (Sweitz) her og sov, så vi var klar til at kører afsted tidligt lørdag morgen.
Vi startede op i Hobart med at tage til byens store berømte markede, men fandt hurtigt ud af der foregik noget andet mere spændende på havnen lige ved siden af. Årets store Beerfest var startet, hundredvis af forskellige øl fra hele verden kunne smages. Inden vi ville gå der ind, var vi alle enige om vi skulle have fundet et backpacker hotel. Så vi var sikker på vi havde et sted at sove når vi kom ud.
Nu var det så vi løb ind i et stort problem, stort set samptlige hoteller i hele byen var booked pga. beerfesten. Det lykkedes dog efter flere timers søgen, ved at gå ind på forskellige hoteller at spørge om plads og ved hjælp fra byens information, at finde et sted.
Så stod den ellers på Beerfest fra midt på eftermiddagen, til vi først på aftenen blev temmeligt "trætte".
Jeg fik min største øl i mit liv.

På billedet Kenney, Linda og jeg ude ved floden.
Da vi vågnede op dagen efter Beerfesten, kørte vi 2 timer længere mod syd ind i regnskoven til en stor Air Walk. Stedet ude i skoven er meget specielt, to store floder mødes og løber sammen til en. Der er for turisters skyld lavet en air walk, så man kan gå rundt over trætoppende ca. en km langs med floden. En kanon flot udsigt. Der er også en masse stier rundt langs med floderne, hvor der er lavet hængebroer over så man kan komme rundt over alt.
Da vi kørte fra Hobart var det dejligt solskin og blå himmel, men så snart vi nåede skoven og bjerge, ændrede vejret sig og det regnede. Så vi kan sige det er helt rigtigt at kalde skoven for en regnskov.
Enden af Air Walken ud over floden, man kan se hvor de to floder mødes i baggrunden.

Mandag gik turen op til Cadbury chokolade fabrik. En rigtig spændende ting at komme ind og se. Så kan man rigtigt forestille sig hvordan chokoladen rigtigt bliver produceret. På fabrikken havde de en shop, hvor de solgte alt det chokolade der var en lille fejl på, måske embaladen var forkert, eller der var brækket et hjørne af chokoladen. Georg og jeg fandt denne ting meget inspirerende og brugte derfor alt for mange penge, på nedsat chokolade. Men det smager bare godt :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar